fredag den 30. december 2011

Lidt af hvert...

Nu hvor julen er overstået er det vist på tide med et nyt blogindlæg...

Vi havde en skøn juleaften og jeg fik rigtig mange skønne gaver - også af folk jeg ikke havde forventet at få gaver fra. Jeg har sagt til begge min fætre og mine veninder, at selvom jeg strikker til deres børn har jeg altså ingen forventning om, at jeg skal have gaver fra børnene - men det fik jeg sørme alligevel, og man siger jo ikke nej til en gave ;-)

Som nedenstående billede viser, så fik jeg rigtigt mange strikkerelaterede bøger - nogle jeg havde ønsket mig, og andre som jeg alligevel er blevet superglad for :-) Politikkens store strikkebog fik jeg af mine veninder Camilla og Gitte, som begge har nogle skønne drenge jeg har strikket julegaver til. Politikkens hækle og strikkebog fik jeg af mine forældre og var en af dem jeg ikke havde ønsket mig, men jeg er allerede blevet vildt inspireret af den og glæder mig til at få tid til at fordybe mig mere i den og alle de forskellige teknikker. Til Kaffeslabberas fik jeg af Marie, Signe og Jakob der er min ene fætters børn. Jeg er vild med "coffee table books" og den kategori falder den bog bestemt i - den er helt fantastisk. Udover disse bøger fik jeg et gavekort af min lillebror til "Kunsten at strikke en ø" og "Strik en stund". Den lokale boghandler havde dem ikke hjemme, da min bror skulle købe gaver den 23. (ja han er altid sent ude, hvis har ikke har fået mig til at købe gaverne for sig ;-)), så i morgen skal jeg ned og have gavekortet byttet til de to bøger.


Siden juleaften har den mest stået på afslapning og selvfølgelig også lidt strikning :-) Jeg trængte sådan til en ny hue, men har ikke kunnet finde noget mønster, som jeg var helt vild med, så jeg endte med bare at slå nogle masker op og og strikke vrang og snoninger efter ribben. Jeg er faktisk ret godt tilfreds med resultatet, og den tog ikke lang tid at lave :-)


Det turkisfarvede og blå garn er til huer til min veninde Henriettes to drenge, og som I kan se, så er jeg så småt gået i gang med den turkise der er til Henriettes ældste dreng Noah.

Vi var i Aqua i Silkeborg sammen her mellem jul og nytår, og da Noah var ret vild med min nye hue tilbød jeg at lave en til ham. Så vi sluttede dagen af med et besøg hos Ønskegarn i Silkeborg, så han selv kunne vælge garnet. Lillebror Ruben skulle selvfølgelig ikke snydes, så han valgte det mørkeblå garn. Billeder følger når drengene har fået huerne :-)

Jeg ved godt, at dette indlæg allerede er ret langt, men jeg vil alligevel lige vise et par billeder fra Aqua, hvor vi havde nogle skønne timer. Lilah havde nemlig den orange dragt på, som jeg strikkede til hende i oktober.




Slutteligt vil jeg gerne ønske alle et rigtigt godt nytår! Jeg ser frem til mange spændende indlæg i 2012 :-)

4 kommentarer:

  1. Strikkebøger kan man aldrig få for mange af - god fornøjelse og også godt nytår til dig.

    SvarSlet
  2. Det har du helt ret i Mona :-) Idag fik boghandleren endelig de to Annette Danielsen bøger hjem, så dem har jeg været forbi for at hente. Hold da op hvor er der bare mange skønne modeller i dem. Jeg kommer bestemt ikke til at mangle inspiration det næste lange stykke tid - men først skal jeg dog lige være færdig med nogle af alle de projekter jeg enten er startet på, eller har garn liggende til ;-)

    SvarSlet
  3. Skønne ting du har lavet :-)
    Og strikke bøger er et must have , der er så megen inspiration at hente der ...
    Og foresten , velkommen på garnfreak :-)

    SvarSlet
  4. Mange tak Birthe - nu bliver det vist snart tid til at opdatere med noget nyt ;-)
    Tak for velkomsten til din blog - også velkommen til dig her på min blog :-)

    SvarSlet