tirsdag den 20. december 2011

Julegaver 2011 - vol 2

Så er endnu en julegave blevet færdig. Denne gang en vest/bolero til min faster.



Garnet og opskriften er begge dele købt ved Hønsestrik. Jeg havde noget besvær med garnet i starten indtil jeg prøvede at skifte til nogle andre pinde og det hjalp heldigvis. Da jeg købte garnet havde jeg egentlig forventet, at det ville blive et ret nemt og hurtigt projekt, for mønsteret var der ikke mange ben i - men øv hvor var da bare mange vrang masker!!

Min faster har fået gaven (selvom der stadig er nogle dage til juleaften), men vi var sammen i sidste uge og jeg ville rigtigt gerne se hendes reaktion når hun åbnede den, så hun fik lov til at åbne den med det samme :-) Hun blev vist ret glad for den, men det mest pudsige er faktisk, at da hun viste den til en veninde dagen efter fortalte veninden, at hun var ved at strikke den samme model til sin datter, og at vesten var udstillet i deres lokale garnbutik - det var da noget af en sammentræf :-)

Jeg er snart færdig med de sidste gaver - mangler bare lige ærmerne til en lille drengetrøje. Jeg glæder mig helt vildt til at blive færdig med gaverne, min ryg er ikke begejstret for, at jeg sidder så meget stille for tiden! Og så bliver det bare skønt at kunne koncentrere mig om projekter uden deadline - næste gang må det vist blive noget til mig selv :-)

Note to self - begynd noget tidligere næste år hvis du mener, at du skal strikke til alle børnene til jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar